Familien Holtet - En Slægtsbog.

- 5 -
1.  V O R T   S L Æ G T S N A V N.

Vi er de eneste i Danmark, der bærer Navnet Holtet. Mærkeligt nok forresten, for det er et ret almindeligt Gaardnavn og et meget almindeligt Stednavn.
Jeg har engang i en norsk Avis set et Avertissement fra en Mand med Efternavn Holtet, saa der maa vi have Navnefæller. Disse Nordmænd har imidlertid ikke noget med os at gøre.
Vort Navn er stilfærdigt tilegnet fra vort Fødehjem, Gaarden "Holtet", Matr.Nr. 6, Stidsholt, Volstrup Sogns sydvestlige Del, Dronninglund Herred, Hjørring Amt.
I Vendsyssel er der, efter Postadressebog for Kongeriget Dannnark (ved Vilh.H.Finsen, København 1903) 8 Gaarde og 2 Huse, der bærer Navnet. I Øster Hassing Sogn er der en Landsby "Holtet". Uden for Vendsyssel findes Navnet ikke, naar undtages to Tilfælde. Det ene, et Hus i Visborg Sogn pr. Hadsund - altsaa Vendsyssel meget nær -, det andet, et Hus i Alsønderup Sogn pr. Frederiksborg.
Navnet, der udtales med Stød paa Forstavelsen, opløser sig i Ordet holt og det efterhængte Kendeord (Artikkel) et. Formen er, hvad Dr.phil. Marius Christensen, Askov, engang sagde mig, specielt vendsysselsk; holt er et gammelt fællesgermansk Ord, hvis Oprindelse haves i tysk holz (Skov, Træ som Stof); i de nordiske Sprog findes det i flere tildels afl. Bet.: isl. holt, stenet Høj, norsk holt og svensk hult, Lund.
Om Ordets høje Ælde i Dansk vidner dets Forekomst i Afledningen Holtinga R paa Guldhornet og i flere Stednavne, f.Eks. Æbelholt, der vel at mærke intet har med Æble at gøre, idet denne Forstavelse betyder rund, kuplet Forhøjning.
I dansk Skriftsprog brugtes det enkelte Holt - Skov, Tømmer - endnu i 17. Aarh., og det bruges vedvarende i jydske Almuemaal med Bet. som "Forhøjning i en Eng", "skovbevokset Bakke", "Sted i Mark og Hede, hvor der er Rester af Skov eller forhen har været Skov",