|
|
eg
havde i nogle dage gået og tænkt på, hvor
stærkt udviklingen er gået siden min barndom, for
slet ikke
at tale om, hvor store ændringer, der er sket på
den tid.
Jeg tænker her især på min fars og min
bedstefars
barndom. Jeg tænkte flygtigt, at jeg egentlig burde
skrive
lidt ned om min barndom, som er så meget forskellig fra tiden
idag, og måske kunne det interessere mine børn og
børnebørn og
børnebørnebørn osv. Og
tro det eller lad være, men så ringer
Susanne her til
morgen og siger: "Far, skal vi to ikke skrive en bog, du
fortæller om din barndom, og jeg renskriver den?".
Ihukommende
mine flygtige tanker de foregående dage, sagde jeg straks:
"Ok,
det er i orden". Ikke mindst fordi jeg tit har tænkt
på, at
det kunne være dejligt, om vore aner havde skrevet lidt mere
om
deres tid. Nu er jeg jo så heldig, at i det mindste min
morbror
og min fars kusine har gjort en god indsats der.
oget
af det
første jeg husker er,
at jeg var lille, meget lille, mindre end næsten alle andre,
og
at dem, der var en fire, fem år, var store, og at det
måtte
være dejligt at være så gammel. Jeg
husker også
tydeligt, at jeg var bange, meget bange, for at ligge alene i min lille
seng i mørket i børneværelset, og at
jeg sommetider
tissede i sengen med vilje, så jeg kunne komme ind og ligge
hos
mor.
n
anden
tidlig erindring er om morgenen,
når far havde været ude at malke, og han
havde
fået sin morgenmad. Så kom han som regel op for at
lege
lidt med mig, inden jeg skulle op. Jeg husker tydeligt, hvordan vi
legede, at jeg var en klat dej, og at far æltede og
rullede
dejen. En anden leg var, at jeg var halmrysteren på et
tærskeværk. Det foregik på den
måde, at
jeg lå på hænder og knæ og
kørte frem og
tilbage som en halmryster. Far foregav så at
lægge
korn i maskinen.
år
jeg tænker tilbage på det, kommer det hele tilbage
i
hukommelsen, så klart, at jeg næsten kan
høre, se og
ikke mindst lugte hele situationen igen. Apropos lugte, så
har
landbrug jo aldrig været lugtfri, og far var naturligvis
heller
ikke lugtfri. Han lugtede naturligvis af kostald, og ikke mindst af
gammel ost. Han havde jo lige spist morgenmad, og han elskede
gammel, stærk ost. |
|
|
|
|
|